Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I løbet af de sidste 20 år har Danmark udviklet sig til et gastronomisk mekka, senest understreget ved uddelingen af 45 Michelin-stjerner til 32 danske restauranter i juni og en dansk sejr i den prestigefyldte kokkekonkurrence Bocuse d’Or i starten af året. Det skriver Turistmonitor.dk.

Men påvirker det dansk gastroturisme og Danmark som gastronation, når dårlige arbejdsforhold viser sig at være bagsiden af de ellers mange medaljer?

Spørger man VisitDenmarks konstituerede direktør, Flemming Bruhn, om VisitDenmark har et ansvar for at forbedre arbejdsforholdene på landets toprestauranter, er svaret klart.

“Nej, det er branchen selv. Man kan sige, HORESTA har indkaldt til trepartsforhandlinger, så det er noget, de selv skal gøre. Vores ansvar er ikke at gå ind i den slags ting.”

Efter TV 2’s dokumentar om kritisable arbejdsmiljøer i dele af fine dining-branchen, indkaldte HORESTA 3F og beskæftigelsesministeren til at drøfte arbejdsmiljøet på landets toprestauranter.

I en pressemeddelelse tager HORESTA afstand fra enhver form for aftalebrud samt udnyttelse eller krænkelse af medarbejdere.

“Brud på regler og aftaler er selvfølgelig helt uacceptabelt, ligesom vi naturligvis heller ikke kan acceptere tilfælde, hvor medarbejdere udnyttes eller krænkes. Sådanne forhold er uforenelige med den måde, vi og vores medlemmer ønsker at drive forretning på,” siger Pia E. Voss, adm. direktør i HORESTA.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Erhvervsturister står for hver fjerde turismekrone

Erhvervs- og mødeturismen stod i 2025 for 12 pct. af overnatningerne i Danmark, men 24 pct. af turismeomsætningen. Det viser VisitDenmarks årsberetning, der også sætter fokus på international markedsføring og kunstig intelligens.

Norske gæster vender tilbage til Nordjylland

Nordjylland oplever igen fremgang blandt norske turister efter flere år med svagere efterspørgsel. Både Skallerup Seaside Resort og Fårup Sommerland melder om markante stigninger i antallet af norske gæster.

Log ind