Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Udeservering har den seneste tid været et varmt emne i København, hvor en kommunal høringsrunde om et delvist forbud mod udeservering fra søndage til torsdage i sidste uge sluttede med hele 1866 høringssvar. Det skriver Turisme24.dk.

Nu melder Aalborg Kommune sig også ind i debatten om regulering af udeservering med en model, der kan pålægge restaurationsbranchen i byen afgifter for at tilbyde sine kunder mulighed for at spise ude. Afgiften er en del af kommunens nye budgetforslag.

Overordnet set er formålet, ud over at afgiften forventes at indbringe 200.000 koner til kommunens kasse, at sørge for, at restauranter og caféer respekterer de ledelinjer i fortovsbelægningen, der skal hjælpe synshandicappede.

De 200.000 Aalborg Kommune forventer at indhente fra 2026 og frem, tager udgangspunkt i en afgift på 200 kroner per kvadratmeter.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Scandic Webers får nye ejere og skal renoveres

CapMan Real Estate og AP Pension har købt Scandic Webers i København. Opkøbet følger efter parternes overtagelse af Crowne Plaza Copenhagen, og de nye ejere planlægger en omfattende renovering.

Log ind