Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Luigi Brugnaro, Venedig borgmester, sagde i 2021, at byen skal have et mere bæredygtigt antal turister. Venedig har typisk omkring 25 millioner årlige turister – og for at nedbringe tallet, skal der indføres en afgift for turister, der ikke overnatter i byen. Det skriver Standby.dk.

Nu har borgmesteren oplyst, at det skal koste fem euro for ikke-overnattende endagsturister over 14 år at besøge det centrale Venedig – i første omgang som et forsøg fra næste forår. Venedig bliver dermed verdens første by til at opkræve entreindtægter.

Der bliver ikke entre på alle dage, men på dage, hvor byens myndigheder ved, at der kommer mange endagsturister, for eksempel i forbindelse med karnevallet i Venedig, weekender i forbindelse med store helligdage.

Beslutningen om en entre for at komme ind i selve Venedig skal vedtages på et byrådsmøde i morgen den 12. september.

Læs hele historien på standby.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind