Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med startdato den 1. august har Destination Bornholm fået godkendt projektet “Bornholms Turisme – hele året og på hele øen” med hjælp fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det skriver Turisme24.dk.

De samlede støtteberettigede projektudgifter er på 10.798.473 kroner, og når projektet afsluttes den 31. juli 2026 er man forhåbentligt kommet nærmere at realisere visionen om Bornholm som “et helårsbaseret, bæredygtigt og foretrukket rejsemål med høj kvalitet og international gennemslagskraft,” som det hedder i projektbeskrivelsen.

“Nu er tilsagnet på plads, og dermed kan vi bekræfte, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har valgt at bakke op om vores projekt Bornholms turisme – hele året og på hele øen. Vi har taget arbejdstøjet på og glæder os til at give den en skalle sammen med alle parter,” lyder det fra Pernille Lydolph, som er direktør for Destination Bornholm.

Læs hele historien på turisme24.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind