Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kampagner skal udspringe af data, og der skal være en parathed fra erhvervet i forhold til at skrue på prissætningen, hvis nordmændene igen skal føle, at det er "deilig å være norsk i Danmark".

Det er den kontante melding fra VisitNordvestkysten, der med et tæt samarbejde mellem destinationerne og VisitDenmark skal bane vejen for nordmændenes genkomst. Det skriver Turistmonitor.dk

Det betyder helt konkret, at der ikke bare skal samles viden om, hvor nordmændenes økonomiske smertegrænse er. Hele turismeerhvervet skal også overveje, om der kan gøres noget for at imødegå nordmændenes forventninger til priser.

“Vi er lige nu i dialog med vores større strategiske partnere for at se, om der er noget, vi kan skrue på i forhold til blandt andet prissætning, men også for at finde ud af, hvor smertegrænsen går for erhvervet. Og så skal vi sikre, at vi ikke går på kompromis med et kvalitetsprodukt,« siger Peter Krusborg, der er direktør for VisitNordvestkysten.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind