Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et 60 meter højt droptårn til 30 millioner kroner med udsigt over Nordens største sommerland. Sådan præsenteres den nye forlystelse, som Djurs Sommerland til næste sæson vil give gæster mulighed for at sætte sig op. Det skriver Turistmonitor.dk.

I en pressemeddelelse fremgår det, at forlystelsen vil være en del af parkens såkaldte Mexicoland og skal være med til at trække endnu flere gæster til en af Danmarks største forlystelsesparker.

Ifølge den adm. direktør har sommerlandet på Djursland over de seneste 15 år investeret massivt i nye forlystelser og forbedringer i håbet om at gøre forlystelsesparken attraktiv udover Danmarks grænser.

Nyheden om den nye forlystelse kommer netop som sagen om et muligt biogasanlæg tæt på Djursland Sommerland heftigt debatteres i området.

Flere 100 høringssvar fra blandt andet Djurs Sommerland og andre turistaktører har gjort det klart, at et biogasanlæg placeret i området omkring ’Hjertet af Djursland’ – et strategisk udpeget turismeområde på Djursland – vil skade turismen.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Log ind