Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er nok efterhånden en kliche at kalde Nord Collection for en iværksættervirksomhed. For nu løfter de fire unge indehavere af hotelvirksomheden planerne for lejlighedshotel nummer otte. Det skriver Turistmonitor.dk

Det skal opføres Nyrnberggade 23 på Amager i København tæt på Kløvermarken og Amager Strand og kommer til at indeholde 46 lejligheder.

Udover hotel nummer otte i København er hotel nummer ni i hovedstaden også på vej, og det skal etableres på en noget mere fashionabel adresse, men ejerne kan på nuværende tidspunkt ikke løfte sløret for yderligere detaljer i planerne.

I 2022 lykkedes det for Nord Collection, der åbnede det første lejlighedshotel i 2019, at lande et overskud på bundlinjen på intet mindre end 7,8 millioner kroner og præsentere en egenkapital på 10,4 millioner kroner.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Danske Hoteller skal på jagt efter ny topchef

Danske Hoteller skal finde en ny adm. direktør, efter at Nina Carlslund og bestyrelsen har indgået en gensidig fratrædelsesaftale. Bestyrelsesformand Erik Sophus Falck overtager den daglige ledelse, mens arbejdet med at finde en afløser går i gang.

Nyt luksusresort i Tisvildeleje rykker et skridt nærmere

Gribskov Kommune har sat gang i planarbejdet for en omfattende udvikling af Sankt Helene i Tisvildeleje. Projektet omfatter omkring 300 hotelværelser og ferieenheder med cirka 1.000 sengepladser samt restaurant, spa, wellness og konferencefaciliteter.

Ny direktør til AC Hotel Bella Sky Copenhagen

Teit Meier Hansen tiltræder 10. september som General Manager for AC Hotel Bella Sky Copenhagen. Han kommer med mere end 20 års erfaring fra hotel og hospitalitybranchen og får ansvaret for et af Bellagroups tre københavnske hoteller.

Log ind