Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

“Både nationale og regionale medier har de seneste dage bragt historier om Vestkysten, og her er Wonderful Copenhagen blevet omtalt. Vi forholder os ikke til Vestkystens ønsker, men finder på vegne af hovedstadens turismeaktører anledning til at tilføre centrale perspektiver i forhold til spørgsmålet om statens investering i hovedstadens turisme gennem WoCo”.

Sådan lyder det fra Wonderful Copenhagen. Udmeldingen kommer i kølvandet på ugens kraftige medieomtale af vestkystdestinationernes indtog på Christiansborg. Her stod Partnerskab for Vestkysten bag en konference som led i kampen for en navngiven plads på finansloven. Det skriver Turistmonitor.dk.

Wonderful Copenhagen kommer samtidig med fem budskaber for at præcisere forholdene omkring Wonderful Copenhagens økonomi.

I en kommentar til WoCo’s fem punkter slår formand for bestyrelsen i Destination Vesterhavet, Lisbeth Valther, fast, at de tre vestkystdestinationer på ingen måde ønsker støtten frataget Wonderful Copenhagen.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind