Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Sidste weekend i efterårsferien 2023 bliver en weekend, som turistaktører på Sydsjælland og Møn sent vil glemme. På trods af et stort arbejde, hvor beredskabet, frivillige og borgere gik i gang med at sikre kyster, havne og forretninger på forhånd, endte flere områder alligevel med at stå under vand under, hvad der betegnes som århundredets storm. Det skriver Turisme24.dk.
Et af de steder, der blev ramt af stormfloden, var campingpladsen Feddet Strand Resort. På grund af efterårsferien var der fuldt booket, og her var der gang i aktiviteterne på pladsen blandt andet med mini-disko for de mindste.
Men omkring klokken 22 fredag den 20. oktober bryder et cirka 15 meter langt stykke af det nærtliggende dige sammen.
Alle sæsongæster på pladsen havde vand i forteltene, enkelte havde vand i campingvognen og særlig resortets fjordhytter blev hårdt ramt og stod under vand alle sammen.
Men personale og gæster hjalp hinanden med at få overblik over pladsen, og heldigvis for campingpladsen var det kun halvdelen af campingområdet, der kom under vand, og derfor kan Feddet Strand Resort stadig tage imod turister, oplyser Visit Sydsjælland & Møn.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Færøerne bliver værtsland for Michelin-uddelinger i 2027
13-11-2026
-
Park Lane Copenhagen får ny CEO
13-11-2026
-
The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.
13-11-2026
-
Amerikanske julebookinger stiger markant i København
13-11-2026
-
DKBS: Flere mødesteder melder om voksende ordrebøger
13-11-2026
-
HORESTA kritiserer nyt potentielt tillæg på lufthavnstransport
13-11-2026
-
HORESTA-formand om DE-integration: Medlemmerne skal mærke værdien
13-11-2026
-
Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser
13-11-2026