Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter at selskaberne i en periode har samarbejdet på det norske marked, vil hotelkæden Strawberry og danske Too Good To Go nu både udvide det eksisterende samarbejde og som noget nyt også bekæmpe madspild på kædens hoteller i Sverige. Det skriver Standby.dk.

Too Good To Go har udviklet en app, der giver brugerne mulighed for at købe overskydende mad fra eksempelvis restauranter og hoteller i deres lokalområde til en nedsat pris. Det bidrager til at bekæmpe madspild.

Strawberry fortæller, at madspild er af de områder, som man har valgt at fokusere på i bestræbelserne med at omstille kædens drift til at være mere bæredygtig, da man her oplever, at en ny tilgang kan gøre en betydelig forskel.

Fremover vil der som led i samarbejdet med Too Good To Go derfor blive udbudt tre daglige bokse med overskydende mad fra kædens hoteller. Det drejer sig om en boks med morgenmad, en fra frokostserveringen samt en såkaldt blandet boks.

Too Good To Go har i øvrigt også et lignende samarbejde med Spies, som Strawberry-ejer Petter Stordalen via sit ejerskab af 40 procent af Nordic Leisure Travel Group også er involveret i. Her forsøger man at undgå madspild på flere af rejsearrangørens hoteller i Spanien.

Læs hele historien på standby.dk – kræver login

Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic

Simon Kristensen tiltræder 1. januar 2027 som hoteldirektør på Comwell Bygholm Park i Horsens. Han kommer fra Scandic Opus Horsens og vender dermed tilbage til et hotel, hvor han tidligere har været receptionschef.

Scandic øger omsætning og resultat i tredje kvartal

Scandic Hotels Group har øget både omsætning og resultat i tredje kvartal 2026. Hotelkoncernen oplever fremgang i Danmark, mens højere belægning og omsætning pr. værelse bidrager til væksten på koncernniveau.

Danhostel Rønde kåret som Årets Vært 2026

Danhostel Rønde har modtaget prisen som Årets Vært 2026 på kædens landsmøde den 1. november. Prisen gives for personlig service, nye initiativer og gæsteoplevelser, der afspejler sig i høje vurderinger fra gæsterne.

Log ind