Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Burgerkæden Jagger begyndte med en enkelt restaurant i København i april 2016 og sidder nu på i alt 22 restauranter, mens syv øvrige er på vej i Danmark og udlandseventyret så småt er taget hul på med en netop åbnet restaurant i Oslo. Det skriver Fødevarewatch.dk.

Historien om kædens ekspansion over de senere år fortæller også i store træk historien om en bredere tendens på restaurantmarkedet i Danmark. Her er kæderne blevet større, mens færre restauratører har mod på at begynde nye restauranteventyr, fortæller HORESTAs cheføkonom, Jonas Kjær.

“Vi kan se i vores kædeopgørelse, at mange af kæderne har åbnet nye enheder, også under corona. Det handler om, at danskerne har penge at forbruge, og kæderne har bare nogle muskler og noget kapital, som gør, at de kan tage muligheder på en anden måde.”

Den umiddelbare årsag er todelt: Take-away og adgang til finansiering.

“Dem, der har haft take-away, har ikke fået så mange økonomiske øretæver, som andre har. Mange af dem har levet rimelig godt faktisk. Men der ligger også andre faktorer som finansiering. Det har måske altid været svært at få lån til branchen, men det betyder også noget, at du har noget sikkerhed i eksisterende butikker. Bankerne er måske også blevet mere forsigtige efter corona,” siger Jonas Kjær.

Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login  

Nordjyske hoteller forbereder sig på hybridangreb

Hvordan klarer hotellerne sig, hvis et hybridangreb på elnettet efterlader Nordjylland uden strøm? Hos HimmerLand Resort har man allerede en kriseplan, mens HORESTA arbejder på en tjekliste, der skal hjælpe hoteller med at forberede sig på længerevarende strømafbrydelser.

Hoteller rammes af udeblivende gæster: Mistænker visumshopping

Antallet af tyrkiske visumansøgninger til Danmark er steget markant, samtidig med at københavnske hoteller oplever omfattende problemer med gæster, der aldrig dukker op. HORESTA frygter, at hotelreservationer bruges til at opnå visum til Danmark og dermed adgang til andre Schengenlande.

Log ind