Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er udsigt til endnu mere glamping i Danmark, og det bliver en ændring af planloven, der skal give udviklingen af den nye ferieform i landzonen et skub frem. Det skriver Turistmonitor.dk.

“Regeringen forventer ultimo oktober 2023 at fremsætte et lovforslag på planområdet, der efter nærmere betingelser vil give mulighed for at opnå landzonetilladelse til etablering af op til otte glampingenheder, hvilket kan bidrage til at imødekomme efterspørgslen efter mindre overnatningssteder,” skriver minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V) i et skriftligt svar til udvalget for Landdistrikter og Øer.

Overordnet mener formand i Glamping Union Danmark, Michael Frederik Ellekjær, at glamping uden tilknytning overordnet set passer rigtig godt ind i udviklingen af det danske turismeprodukt.

“Der findes rigtig mange vandreruter og cykelruter i Danmark i dag, og der giver glamping i landzonen virkelig mange muligheder for unikke oplevelser. Det giver kommunerne mulighed for at udvide deres overnatningskapacitet på en nem og bæredygtige måde, og det giver gæsterne mulighed for en oplevelse i naturen, som de ikke på samme måde kan få ved glamping på en campingplads,” siger han.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind