Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med godt 1,5 millioner overnatninger i 2022 ligger Sønderborg Kommune på en 10. plads på landsplan. Men ambitionerne er større, for kommunens byråd har den 27. september vedtaget Masterplan for Turisme og Handel 2024-2027, der skal hæve overnatningstallet til en topfem-placering på landsplan. Det skriver Turisme24.dk.

Af masterplanen fremgår det, at Sønderborg Kommune vil arbejde med allerede etablerede styrkepositioner til at tiltrække turister til kommunen.

I samarbejde med lokale turistaktører ønsker kommunen at udvikle flere turismeprodukter, der skal tiltrække outdoorturister til Kommunen. Kommunen ønsker ligeledes at fokusere på vartegn som slottet Augustenborg, det store Nordborg Resort med 440 feriehuse, som er ved at blive opført samt Dybbøl Banke. I planen luftes også muligheden for en UNESCO-certificering, hvor der tages udgangspunkt i områdets samlede historie.

Skal Sønderborg nå målet med at blive landets femtestørste kommune målt på kommercielle overnatninger, kræver det mindst to millioner overnatninger om året, fremgår det af masterplanen.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

EU vil sprede turismen over flere sæsoner og rejsemål

EU-Kommissionen har fremlagt sin første fælles strategi for bæredygtig turisme. Målet er at skabe vækst i flere europæiske regioner ved at tiltrække turister uden for højsæsonen og øge interessen for mindre kendte destinationer.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind