Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Størstedelen af danske hoteller er positivt stemt over for 2024 og forventer vækst i både omsætning og bundlinje i forhold til i år. Det siger HORESTA på baggrund af en undersøgelse fortaget blandt organisationens medlemmer, skriver Turistmonitor.dk.

Blandt andet viser undersøgelsen, at 46 procent af hotellerne i København forventer omsætningsvækst på 1-5 procent i andet kvartal af 2024, mens 21 procent forventer at hæve omsætningen med mere end 11 procent i forhold til 2023.

Af hotellerne uden for København forventer 50 procent at vækst med mellem 1-5 procent i løbet af andet kvartal, mens 13 procent ser mod en forbedring af omsætningen med 6-11 procent. I sommermånederne regner 53 procent med at kunne øge omsætningen med 1-5 procent, og 17 procent af virksomhederne forventer en omsætningsvækst på 6-11 procent.

“Generelt har 2023 været et godt år for den danske hotelbranche, selvom øgede omkostninger, manglende arbejdskraft, høj inflation og manglende svenskere og nordmænd har gjort et markant indhug i økonomien. Men branchen har de seneste år gang på gang vist en høj modstandsdygtighed og omstillingsparathed, hvilket har hjulpet gevaldigt i forhold til at klare udfordringerne. Derfor glæder det os også, at hotellerne ikke er afskrækkede, men forventer at fortsætte de gode takter i 2024,« siger Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i HORESTA, i pressemeddelelsen.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind