Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Destination Vesterhavet er nu klar til at gå videre i jagten på en ny direktør, der skal afløse Peer H. Kristensen, der stoppede i stillingen den 31. august. Det skriver Turisme24.dk

I alt 11 vil gerne have jobbet, som destinationsselskabet betegner som “den måske mest attraktive stilling inden for dansk turisme.” Ud af de 11 er fem udvalgt af et ni mand stort udvalg, og de fem skal nu til samtale hos destinationen.

“Vi er alle sammen rigtig glade. Det er et meget stærkere felt end seneste gang, vi søgte. Vi er ret fortrøstningsfulde,” siger Lisbeth Valther, bestyrelsesformand i Destination Vesterhavet.

Første samtalerunde finder sted den 6. november. Efterfølgende vil feltet blive snævret ind til to til tre kandidater, som bliver kaldt til endnu en samtale. Håbet er, at den nye direktør umiddelbart vil kunne tiltræde ved årsskiftet.

Læs hele historien på turisme24.dk  

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind