Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når dørene til Park Lane Copenhagen – det tidligere Hellerup Park Hotel – slår dørene op for første gang, formentlig i løbet af 2024, vil omtrent det eneste, der ikke er skiftet ud være fem-seks store, bordeaux lysekroner fra slut 1800-tallet. Det skriver Turistmonitor.dk.

Allerede for to år siden tog de fat på projektet, der skal munde ud i 69 værelser inklusiv fem store suiter og to hotellejligheder.

150 millioner kroner er foreløbig prisen på den omfattende istandsættelse og fornyelse af det tidligere Hellerup Park Hotel. For at sikre det helt rigtige internationale præg, har ejerne ladet sig inspirere af Four Seasons Park Lane i London, men de har også kigget mod New York og Beverly Hills Hotel i Californien.

Ønsker man efter åbningen at tilbringe en nat i en af suiterne, skal man forvente en pris på mellem 10.000 og 25.000 kroner per nat, og for et almindeligt værelse cirka 3.000 til 5.000 kroner.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind