Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det ekstreme vejr i Sydeuropa, stigende leveomkostninger og tendenser på de sociale medier har ifølge bookingplatformen Hotels.com ført til nye rejsemønstre, som sandsynligvis vil vokse sig stærkere i 2024. Det skriver Turistmonitor.dk.

Det betyder en øget efterspørgsel på rejser til køligere destinationer. Flere rejsende ventes at holde ferie på nordlige breddegrader og på destinationer, der betragtes som mindre populære.

Data fra Hotels.com viser, at de globale søgninger på Skandinavien er steget med 20 procent siden begyndelsen af året. Som svar på den øgede efterspørgsel og de rejsendes ønske om at opdage nye, mindre kendte destinationer lancerer Hotels.com rejseguiden Dupes of Scandinavia for at hjælpe de rejsende med at finde det perfekte sted for dem, uanset hvor det er.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind