Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bjarne Corydon, der tjente som finansminister i Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode, leverede en besked til turistbranchen, som har fået HORESTA til at reagere. Det skriver Turisme24.dk.

“Sandheden om jer, set fra et systemisk magtperspektiv, er denne. I ser ikke så godt ud, som politikerne render og fortæller jer til daglig,” sagde Bjarne Corydon blandt andet. Hans hovedpointe var, at når Finansministeriets embedsfolk og andre økonomiske organer i staten sammenligner landets erhverv, så ligger turistbranchen ikke i top, når det gælder produktivitet.

Hos HORESTA er den kommercielle direktør, Jeppe Møller-Herskind, blevet provokeret over Corydons ord. Han mener, at det siger en mere om Finansministeriets regnedrenge end om turismen, blot at måle og veje branchens betydning ud fra regnemodeller.

”Løft lige blikket fra jeres regneark i to sekunder og forstå, at ADAM og andre snæversynede regnemodeller kun beskriver en lille del af virkeligheden. Dansk turisme er landets fjerdestørste eksporterhverv og otte procent af samtlige private lønmodtager jobs er direkte eller indirekte knyttet til turisme- og oplevelseserhvervet! Det er et ubestridt faktum, at vi i væsentlig grad bidrager til velfærden og sammenhængskraften i det danske samfund,” lyder det fra Jeppe Møller-Herskind.

Læs hele historien på turisme24.dk

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind