Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I det gamle, klassiske København er Anders Aagaard klar med sin største restaurant til dato, når Madklubben Home of Carlsberg slår dørene op i denne uge. Det skriver Berlingske.dk.

Anders Aagaard er manden bag Madklubben-imperiet, der har et hav af restauranter i porteføljen, og da Carlsberg ledte efter en partner til en restaurant, slog han til.

“Det er et fantastisk sted med hestefold, og restauranten ligger lige der, hvor de brygger øl, og det tilbud kunne jeg ikke sige nej til. Det giver også mulighed for at kunne sælge øl, der kun er brygget til os,” siger Anders Aagaard.

Restauranten bliver gigantisk. Der kan være 500 spisende gæster, og i gården vil man kunne lave arrangementer for op mod 800 mennesker.

Madklubbens nye restaurant bliver del af en ny kulturel oprustning på Carlsberg. 1. december slår bryggerigiganten dørene op for det, de selv betegner som en ny kulturattraktion.

Læs hele historien på berlingske.dk

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind