Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Selvom regnen trommede taktfast mod taget på Bytorvet, var Farum-borgerne mødt talstærkt op for at markere åbningen af den nye McDonald's i byen. Kvart i ti stod der allerede en ring af unge mennesker rundt om fastfood-kædens indgang, og da skydedørene gik op, blev restaurantens siddepladser hurtigt fyldt op af storsmilende skoleelever og en duft af friturestegte pomfritter. Det skriver SjællandskeNyheder.dk.

McDonald's i Farum er allerede blevet taget godt imod af især byens yngre borgere – og ikke kun som spisested. Siden det i sommer blev slået fast, at den amerikanske fastfood-kæde snart kom til Farum, er det væltet ind med ansøgninger fra unge i området, som gerne vil være en del af det nye medarbejderteam.

Den nye McDonalds i Farum tæller på åbningsdagen 70 medarbejdere, hvoraf langt de fleste er i tyverne eller yngre. Det er nemlig muligt at arbejde på McDonalds allerede fra man fylder tretten. Det fortæller 32-årige restaurantchef Ann Katrine Knudsen, som er den nyåbnede McDonalds ældste medarbejder.

Den nyåbnede McDonalds i Farum har to drive in baner, er i alt 606 kvadratmeter stor og har 148 siddepladser.

Læs hele historien på sn.dk – kræver login

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind