Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Handelsstandscheferne i vestkystbyerne bakker op om, at vestkystturismen skal prioriteres på finansloven. En stærk turismebranche ude vestpå er med til at holde liv i lokalsamfundene og hånden under bageren, dagligvarebutikken og den øvrige detailhandel. Butiksdød og internetbutikkers magtdemonstration holdes fra døren af de godt 25 milliarder kroner, som turisterne spenderer, når de holder ferie ved Vestkysten. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Erhvervsministeren kommer tæt på butikslivet i Ribe på en gågadetur sammen med Anni Matthiesen og repræsentanter fra de tre vestkystdestinationer. Dagen starter på Vadehavscentret, hvor ministeren får serveret de skarpe fakta om turismens afgørende betydning for at opretholde levende lokalområder og potentialet for at udvikle en bæredygtig helårsturisme, som vestjyderne kan leve af hele året.
Vestkysten står for 35 procent af de kommercielle overnatninger i Danmark, mens København står for 20 procent. København er sat til at få godt 49 millioner kroner i statsbevilling. Vestkysten får et stort rundt nul på nuværende tidspunkt, men kan som alle andre destinationer søge projektmidler hos Erhvervsfremmebestyrelsen én gang om året.
Destination Vadehavskysten, Destination Vesterhavet og VisitNordvestkysten ønsker en årlig bevilling på 25 millioner kroner om året over fire år. Midlerne skal bruges til at realisere ”Udviklingsplanen for Vestkysten”, der handler om at skabe bæredygtig videreudvikling af stærke ferieområder, levedygtige kystbyer og beskyttelse af kystnaturen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Rox Resort får sur smiley og bøde
19-05-2026
-
Liberal Alliance vil hæve grænsen for korttidsudlejning i København
19-05-2026
-
Henrik Olesen stopper efter 22 år i spidsen for Tivoli Friheden
19-05-2026
-
HORESTA i TV2 Kosmopol: Hotelovernatninger slog rekord i marts
19-05-2026
-
AGF-guld kan styrke turismen i Aarhus
19-05-2026
-
Bühlmann Hotels samler boutique-hoteller
19-05-2026
-
BWH Hotels ansætter ny CEO i Norden
19-05-2026
-
Michelin lancerer nyt koncept ved sommerens kåringer
19-05-2026
-
Dansk turisme sætter rekord i første kvartal
19-05-2026