Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det bliver en erfaren turismeprofil med et nyt erhvervsperspektiv, som skal stå i spidsen for Danmarks næststørste destination målt i overnatninger. Torben Kylling Petersen kommer fra turismeerhvervssiden, hvor han som mangeårig topdirektør i oplevelsesparken Universe har skabt begejstring for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri.

Nu lander han i direktørstolen hos Destination Vesterhavet, som er det turismeområde i Danmark, der tiltrækker flest internationale turister, fremgår det af en pressemeddelelse.

Torben Kylling Petersen træder ind med et stærkt fokus på blandt andet at videreudvikle kortferieturismen, der tiltrækker nye og højtforbrugende turister også uden for højsæsonen, som et voksende supplement til den stærke feriehusturisme.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind