Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 1. januar 2024 er der skiftedag på Familien Bühlmanns herregårdshotel Scheelsminde i Aalborg. Den nuværende direktør, Nadia Alexandrine Bach, blev ansat i stillingen som hotel- og restaurationschef på hotellet samt Restaurant Bühlmann, men nu har kæden valgt at skifte ud i hotellets ledelse. Det skriver Turisme24.dk.

“Vi ser forskelligt på det fokus, der er behov for i topledelsen af hotellet. Nadia er virkelig dygtig til værtskab og til oplevelsen i restauranten, men næste step på Scheelsminde er fokus på ledelsen af selve hotellet,” fortæller Karina Harbo Jensen, pressechef for Bühlmann-kæden.

Nadia Alexandrine Bach kom til hotellet med sin kæreste, Christian Nurup, som fik ansvaret for driften af køkkenet.

Nadia Alexandrine Bach er uddannet tjener, og har før arbejdet på den to-stjernede Michelin-restaurant Bagatelle is Oslo. Ambitionen var da også, at Bach skulle hente en Michelin-stjerne hjem til hotellets restaurant.

I 2022 præsterede Familien Bühlmann sit bedste årsresultat til dato. Det lød på 16,2 millioner kroner efter skat, og det er næsten en fordobling fra 2021-resultatet, der lyder på 8,3 millioner kroner efter skat.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind