Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er som udgangspunkt vanskeligt for udenlandske statsborgere at købe ferieboliger i Danmark. Faktisk kræver det ifølge loven en påvist, særlig stærk tilknytning til landet, for bl.a. at få mulighed for at købe et sommerhus.

Men det planlagte badehotel på Lakolk Butikstorv lige ud til klitterne og stranden åbner for, at for eksempel tyske investorer kan få papir på en ferielejlighed, skriver JydskeVestkysten.

Muligheden beskrives i den store tyske avis Hamburger Abendblatt. Bag hotelplanerne på Lakolk står den tyske kæde Heimathafen Hotel med direktør Jens Sroka i spidsen. Til avisen siger han, at kædens første danske projekt til over en halv milliard kroner delvist skal refinansieres ved salg af de 55 ferielejligheder, der indgår i planerne.

”Egentligt er det ikke så let for tyskere at købe ferieboliger i Danmark. Men eftersom der her er tale om et hotelprojekt, er det muligt”, siger Jens Sroka til Hamburger Abendblatt.

Læs hele historien på jv.dk (kræver login)

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind