Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For ti år siden blev Michael 'Miv' Pedersen kåret til Årets Kok, og tirsdag deltog den nordjyske kok i konkurrencen igen.

Her blev det til en tredjeplads for 38-årige Michael 'Miv', som blandt andet er indehaver af Restaurant Tabu i Aalborg og Restaurant Glashuset i Lønstrup.

Michael 'Miv' var glad for at være med i konkurrencen igen, og han er tilfreds med resultatet, selvom det ikke blev til den øverste placering.

”Det er mange år siden, jeg har været med sidst. Det var et anderledes setup, og det var super flotte råvarer, vi fik at arbejde med, og selve rammerne var ret gennemførte,” siger Michael 'Miv' til Nordjyske.

Læs hele historien på nordjyske.dk

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder

Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS har vundet Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Han står bag blandt andet Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, der tilsammen tiltrækker over én million besøgende om året.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Log ind