Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 12. maj slår Madklubben dørene op for sin første restaurant på Amager, der kommer til at ligge som en forlængelse af Amager Centret.

Det bliver en restaurant med næsten syv meter til loftet, urbant interiør og plads til 120 gæster samt udeservering.

Det skriver Madklubben i en pressemeddelelse.

”Det bliver en gennemført flot restaurant og en klassisk Madklubben med cremen af alt det bedste fra vores andre restauranter. Og så kommer restauranten til at have sit eget personlige, urbane præg på både indretning og menukort,” siger Anders Aagaard, stifter og ejer af Madklubben.

Læs hele historien på amagerliv.dk

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind