Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

70 krydstogtskibe har meldt deres ankomst til Aarhus Havn i 2023. Det slår dermed rekordåret for 2022, da der ankom 64 krydstogtskibe.

Direktøren i Visit Aarhus, Pia Lange Christensen, forventer ikke, at krydstogtturismen har nået sit maksimum i Aarhus.

”Men krydstogtturisterne er samlet set en lille del af vores turisme. Gæsterne tæller eksempelvis ikke med i overnatningstallene, fordi de kun er her en dags tid. Men det er vores mål at få krydstogtgæsterne til at bruge så mange penge som muligt, når de er her,” siger Pia Lange Christensen til Midtjyllands Avis.

Når et krydstogtskib anløber, tager cirka 30-40 procent af gæsterne på en guidet tur.

Læs hele historien på midtjyllandsavis.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind