Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det har været nogle hårde år i restaurationsbranchen. 

Først ramte coronapandemien med adskillige nedlukninger, restriktioner og statsfinansierede lån, så forretningsdrivende kunne komme gennem krisen. Så kom krigen i Ukraine og inflation på banen. 

TV2/Nord har tidligere fortalt om Kings Running Sushi & Buffet i Aalborg, som måtte dreje nøglen om, og nu følger We Feat efter.

Som så mange andre tog We Feat et coronalån under nedlukningen, og det kæmper forretningen stadig med flere år efter, fortæller indehaver Frederik Løwe.

Han har været i restaurationsbranchen i 22 år, og han mindes ikke, at han nogensinde har oplevet en lige så tumultarisk periode. 

Artiklen fortsætter under billedet

 

Formanden for HORESTA i Nordjylland, Lars Mouritzen, kan også se tendensen og de pointer, som Frederik Lowe kommer med i resten af branchen. 

”Efter corona og den manglede indtjening står virksomhederne dårligt polstrede, mens man så ovenikøbet får stigende omkostninger, der gør, at man ikke tjener penge, så skal det gå galt for nogle desværre”, siger Lars Mouritzen.

Se indslaget fra TV2/Nord her

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder

Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS har vundet Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Han står bag blandt andet Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, der tilsammen tiltrækker over én million besøgende om året.

Core Hospitality fastholder medarbejdere om vinteren med sprogkurser

Når hotelbelægningen falder om vinteren, kan det være svært at holde på medarbejderne. Hos Core Hospitality mener man at have fundet en løsning. Sprogkurser styrker internationale medarbejderes kompetencer og gør det samtidig muligt at beholde dem hen over skuldersæsonen.

Log ind