Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I sidste uge måtte Lise Egenius forlade posten som general manager for 25Hours-hotellet i København. Hun blev ansat af 25Hours i august 2021 for at stå i spidsen for klargøringen til åbningen i marts sidste år.

”Jeg er helt klart blevet sagt op, det skete i sidste måned. Jeg synes opsigelsen kom tidligt i processen,” siger hun til Turisme24.dk og tilføjer:

”Jeg har haft et supergodt forløb hos 25Hours, men nu er den rejse slut. Det sker i branchen, at én general manager åbner hotellet, og når det så skal driftes hard core, skal der måske en anden til for at få tingene til at spille, så luften ikke går af ballonen.”

25Hours har ikke udsendt pressemeddelelse om, hvem der angiveligt fra 1. april bliver hotellets nye general manager.

Læs hele historien på turisme24.dk (kræver login)

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind