Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et nyt hotel er på vej i det historiske område omkring Restaurant Næsbyhoved Skov ved Odense, skriver Fyens Stiftstidende.

54 dobbeltværelser med altan fordelt på to plan skal efter planen stå færdige om godt et års tid, fortæller direktør og ejer af den danske hotelkæde BB-Hotels, Jens Wendell, efter at have købt de 19.482 kvadratmeter.

”Der er mange hoteller inde i centrum af Odense, men der er man også klemt. Der er ikke den samme luft og mulighed for parkering som her, hvor vores gæster også kan gå en tur i naturen, hvis de vil,” siger Jens Wendell.

Men den nye ejer har ingen planer om at rive Restaurant Næsbyhoved Skov ned, som han kalder "en hyggelig gammel restaurant med sjæl og mange flotte detaljer."

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind