Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mens forbrugerne holder på pengene og går på tilbudsjagt i detailhandlen, har de ikke samme forbehold til restauranter. Det er én af flere forklaringer på den fremgang, Dagrofas Foodservice-ben har haft i 2022, skriver Fødevarewatch.

”Markedet er tilbage og endda tilbage i bedre form. Specielt restaurationsmarkedet er i rigtig fin form,” siger topchef for koncernen Tomas Pietrangeli.

I tørre tal er omsætningen på salg af fødevarer til kantiner og hotel- og restaurantbranchen løftet fra 3,8 mia. kr. i år 2021 til 4,5 mia. kr. i det netop aflagte regnskab.

Det er en markant større vækst end på grossistledet i selskabet, der er gået frem med små 300 mio. kr., mens salget til detail omvendt er faldet en smule i forhold og ender 2 millioner lavere end i 2021.

Læs hele historien på fodevarewatch.dk (kræver login)

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind