Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Koncernchefen i Bellagroup, Christian Folden Lund, efterlyser flere initiativer for at få fyldt Københavns MICE-kalender (Meetings, Incentives, Conferences og Events).

”Vi må erkende, at ligesom man betaler for at få et stort sportsevent til København, så er der også en betaling for at få de store kongresser til byen,” siger Christian Folden Lund til Turisme24.dk og tilføjer:

”Udfordringen er, at nogen skal skrive under på kontrakten til eventen, som hele byen får glæde af. Andre storbyer har det, vi kalder, en kontant city support.”

Koncernchefen tilføjer, at København allerede har city support, men der er øget konkurrence. Skal man have Tour de France til byen, så koster det noget at være værtsby. Og det gør det altså også, hvis man skal lande de største kongresser. Det er både sport og kultur, men også erhverv, siger Christian Folden Lund.

Læs hele historien på turisme24.dk

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind