Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nye tal viser, at de to a&o-hostels på Nørrebro og i Sydhavn tiltrak betragteligt flere gæster i 2022 sammenlignet med året før. Det skriver kæden i en pressemeddelelse.

Hos a&o på Nørrebro voksede den gennemsnitlige værelsesbelægningsprocent fra 60 i 2021 til 63 i 2022, og i Sydhavnen klatrede samme tal fra 53 i 2021 til 60 året efter.

Samtidig hoppede antallet af overnatninger fra 86.579 til 102.280 på Nørrebro, i Sydhavnen blev 70.699 overnatninger til 108.835.

”Det er flotte tal, som vi er meget stolte af, og som i øvrigt afspejler den generelle vækst, hele a&o-koncernen oplevede i 2022. Vores forventninger er, at antallet af overnatninger fortsætter med at stige i 2023,” siger Sara Hansen, der er salgsansvarlig hos a&o Hostels i Danmark.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind