Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et af landets største spahoteller, Hotel Vejlefjord, arbejder aktivt på at blive et CO2-neutralt spahotel i 2030. Hotellet er er blandt dem, der er Green Key-certificeret og netop har fået Det Økologiske Spisemærke i bronze. Det er to meget betydningsfulde certificeringer, fortæller Flemming Jacobsen, direktør hos Hotel Vejlefjord.

”Hos en virksomhed i luksussegmentet går kunderne ikke på kompromis med kvaliteten, og de stiller krav til ydelserne. Vi mærker helt tydeligt et øget fokus fra kunderne på, at ingredienserne i det, de spiser og smører på kroppen, skal være rene og miljøvenlige. Derfor har vi knoklet for at opnå de grønne certificeringer, som kan være det, valget af spahotel står og falder på i dag”, siger Flemming Jacobsen.

I bestræbelsen på fuldkommen CO2-neutralitet i 2030 har Hotel Vejlefjord blandt andet fået implementeret eget rensningsanlæg, som årligt sparer spahotellet for over en million liter vand og et stort CO2-udslip fra vandopvarmning. Implementeringen af to varmepumper har nedsat brugen af naturgas markant, og alt madaffald bliver sendt til biobrændstof. Pengene fra energibesparelsen bliver brugt til at reinvestere i nye bæredygtige tiltag.

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind