Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den grønne omstilling er i fuld gang, og nu får turismebranchen en ny vidensbank fyldt med viden og værktøjer, der kan hjælpe flere turistaktører til at gå i en grønnere retning. Det skriver Turistmonitor.dk.

Det er Partnerskab for Bæredygtig Turismeudvikling, der står bag den nye vidensbank. Formålet er at skabe et samlet overblik over eksisterende indsatser, som danske turismeaktører kan bruge som til inspiration i deres egen grønne omstilling.

Vidensbanken har indsamlet viden inden for 14 områder, bl.a. affald og genanvendelse, byggeri, CO2-måling og rapportering, forretningsudvikling og fødevarer. I alt er der cirka 150 indsatser og værktøjer, men der vil løbende komme flere til.

Partnerskab for Bæredygtig Turismeudvikling er etableret af Dansk Storbyturisme, MeetDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark. Partnerskabet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

København blandt Europas billigere hotelbyer i lavsæsonen

Et nyt prisindeks placerer København i den billigere halvdel af 16 europæiske storbyer, når det gælder hotelovernatninger i januar og marts. Hovedstaden er billigere end blandt andet London, Amsterdam og Paris, mens Berlin og Prag har lavere priser.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Log ind