Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dansk Erhverv, Scandic og Comwell har stoppet samarbejdet med prisen Climate Award, som uddeles af Klimascore.com.

Det skyldes, at mediet Sustainreport.dk har afsløret, at et samarbejde, som Klimascore.com efter eget udsagn havde med eksperter fra DTU og tænketanken Concito om metoden bag prisuddelingen, var af en noget mindre formel karakter end først adviseret. Det skriver Turisme24.dk.

Climate Award uddeles årligt blandt et større antal hoteller i Danmark, der betaler for at være en del af prisuddelingen. I 2022 var der 42 hoteller i den samlede pulje.

Dansk Erhverv var partner på prisuddelingen i 2022 og fandt prisen troværdig, da Klimascore.com oplyste, at metoden bag prisuddelingen er udviklet i samarbejde med Concito og DTU. Det har imidlertid vist sig, at hverken DTU eller Concito har været med til at verificere datagrundlaget bag prisuddelingen.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind