Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Lalandia har længe været guldkalven i Parken Sport & Entertainment, der også rummer fodboldklubben FC København. Nu er det planen, at Lalandia også skal råde over sit første badehotel fra 2025 tæt på de øvrige Lalandia-faciliteter i Søndervig. Det skriver Finans.dk.

Planen er at opføre 140 mindre hotellejligheder i badehotellet, der vil koste et trecifret millionbeløb af opføre. Det nye badehotel vil blive op mod fire etager højt. Nogle værelser vil vende mod Ringkøbing Fjord, mens andre vil have udsigt over klitterne.

I stueetagen kommer der en restaurant, mens der på én af de øverste etager vil være en tapas-restaurant med tilhørende vinbar. En større wellness-afdeling er også planlagt.

Læs hele historien på finans.dk

Go Hotels forfremmer ny hotelchef i Nordhavn

Go Hotels har overtaget driften af Go Hotel Nordø i København og udpeget en ny hotelchef gennem intern rekruttering. Udnævnelsen er en del af hotelkædens strategi om at udvikle egne medarbejdere til lederstillinger.

Efter HORESTAs fokus: Minister vil bremse tyrkiske visumansøgninger

Udenrigsministeriet vil indføre en venteliste for tyrkiske turistvisumansøgere efter en markant stigning i antallet af ansøgninger. Tiltaget kommer efter mistanke om visumshopping, som blandt andet har ført til omfattende afbestillinger hos københavnske hoteller.

CORI Spa åbner med nyt wellnesskoncept i Hornbæk

CORI Hornbæk Hotel har åbnet en spa med pool, sauna, behandlinger og faciliteter til restitution. Tilbuddet henvender sig både til hotelgæster og besøgende, der kan booke behandlinger eller købe dagsadgang.

Log ind