Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En ny landsdækkende dataplatform, som vil skabe nye indsigter om turisterne, er nu en realitet. Vestkystens destinationsselskaber, VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme og NTT DATA Business Solutions har i de sidste 12 måneder arbejdet på at udvikle dataplatformen, der bygger på projektet Destination:Digital, som begyndte på Rømø og siden blev udrullet til hele Vestkysten. Det skriver VisitDenmark.dk.

Med dataplatformen vil destinationsselskaber og deres samarbejdspartnere langt nemmere kunne dele og genbruge data, viden og indsigter. Det gælder for eksempel indsigter om turisternes forbrug, efterspørgsel, bevægelsesmønstre og rejsemotiver eller viden om bæredygtighed og købsmønstre.

“Jeg ser frem til, at platformen bliver udrullet på tværs af landets turismeaktører, så den kan bidrage til arbejdet med at skabe en turismebranche i verdensklasse,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Læs hele historien på visitdenmark.dk

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind