Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hos Comwell er der for tiden god grund til at smile. Hotelkæden har nemlig lige offentliggjort årsregnskabet for 2022, som viser, at det er lykkedes kæden at vende et underskud på 9,8 mio. kr. i 2021 til et overskud på 51,3 mio. kr. efter skat sidste år. Det skriver Turisme24.dk.

Comwells koncernchef, Peter Schelde, fortæller, at det gode resultat efter hans vurdering skyldes, at man har lukket hoteller, der gav underskud, samtidig med, at man har været proaktiv i årene under coronakrisen.

En anden faktor er, at Comwell ikke har oplevet rekrutteringsproblemer i 2022, da man under pandemien valgte at holde på medarbejderstaben.

“Vi kunne afskedige de medarbejdere, som alligevel kun var inde, når der var travlt, men ellers har vi valgt at investere i at fastholde kompetencerne i koncernen. På trods af, at det har kostet millioner, er det noget, vi er endt med at få tilbage igen,” siger Peter Schelde.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind