Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flyveledere er en mangelvare i Danmark. Det har betydet massive forsinkelser den seneste tid i Københavns Lufthavn og en buldrende konflikt mellem flyvelederparter i lufthavnen. Indtil videre har det kostet Københavns Lufthavn et tocifret millionbeløb. Det skriver Turistmonitor.dk.

Ifølge lufthavnens pressechef, Lise Agerley Kürstein, går de ekstra omkostninger til lufthavnens planlægning og til at hjælpe passagererne ved aflysninger og forsinkelser, der kræver flere medarbejdere på arbejde.

Tirsdag fremlagde selskabet, der ejer både Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn et kvartalsregnskab, der viste at selskabet tabte 46 millioner kroner efter skat i første kvartal.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Tre danske byer ligger i global top fem

København, Aarhus og Aalborg placerer sig som nummer tre, fire og fem i Global Destination Sustainability Index 2026. Listen omfatter 20 destinationer og har Helsinki og Gøteborg på de to øverste pladser.

Log ind