Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For fire år siden troede 25-årige Rasmine Brams bare, at hun skulle bruge et enkelt sabbatår på at friturestege pomfritter og bygge cheeseburgere, inden hun skulle læse videre på universitetet. Nu står hun i spidsen for Nordens største McDonald’s og den 63. største i verden målt på omsætning. Det skriver Fyens.dk.

Da hun i sin tid trak i McDonald’s skjorten gik der ikke lang tid før hendes chef spurgte, om hun ikke havde lyst til at få noget mere ansvar. Først som personaletræner, siden som områdeleder og skiftleder. I august sidste år blev Rasmine Brams så forfremmet til restaurantchef, og dermed har hun det daglige ansvar for en arbejdsplads med omkring 120 medarbejdere.

“Jeg er meget beæret over, at det er mig, der er blevet peget på. Det har været en spændende rejse, og jeg har udviklet mig rigtig meget og suget mange af de her lederegenskaber til mig. Det er en arbejdsplads, hvor du nærmest kan opnå alt, hvis du bare går efter det,” fortæller Rasmine Brams.

Rasmine Brams har en klar idé om, at rollen som restaurantchef ikke er hendes sidste karriereskridt i fastfood-koncernen.

“Jeg kunne godt tænke mig noget mere på et tidspunkt. Der er for eksempel nogle spændende job på hovedkontoret i København. Uanset hvad, så er jeg helt sikker på, at lige nu der er det McDonald's-vejen, der er den rigtige for mig”, siger hun.

Læs hele historien på fyens.dk – kræver login

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Ny forskning: Musik kan påvirke dine gæsters smagsoplevelse

Musik spiller en vigtig rolle i den samlede gæsteoplevelse på restauranter og hoteller. Nu viser ny forskning fra Københavns Universitet, at musik også kan påvirke, hvordan hjernen bearbejder smag. Det understreger, at musik kan have betydning for mere end blot stemningen.

Dansk gastronomi i verdensklasse: Alchemist kåret som verdens tredje bedste restaurant

Tre danske restauranter har i nat sikret sig flotte placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Alchemist er kåret som verdens tredje bedste restaurant, mens Kadeau indtager en imponerende ottendeplads og Jordnær er nummer 40. Det er en anerkendelse, der styrker Danmarks position som gastronomisk rejsemål, lyder det fra HORESTA.

Log ind