Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

København høster masser af international ros og hæder og er både blevet kåret som verdens sikreste by og verdens bedste by at bo og leve i flere gange. Men skal København i fremtiden forblive en attraktiv metropol, skal vi gøre os selv den tjeneste at tænke nyt og hente inspiration fra andre storbyer. Det skriver Jeppe Møller-Herskind, som er kommerciel direktør i HORESTA på Berlingske.dk.

Efter at have været i New York, hvor restauratørerne på Manhattan må gøre brug af parkeringspladserne ude foran restauranter til udeservering, fik Jeppe Møller-Herskind en idé.

Nu hvor en undersøgelse fra Megafon har vist, at 96 procent af københavnerne er glade for udeservering i byen, hvorfor så ikke give københavnerne mere af det, de er vilde med, når nu Københavns Kommune ovenikøbet er blevet enige om at nedlægge 600 parkeringspladser i indre by?

Jeppe Møller-Herskind skriver, at man evt. kunne starte med at lave en midlertidig forsøgsordning, hvor restauranterne får lov til at benytte nogle af de sløjfede parkeringspladser til udvidet udeservering. Det kunne bringe en lille smule af Manhattan til København, så hovedstaden forbliver verdens bedste by at bo og leve i.

Læs hele historien på berlingske.dk

Joe & The Juice investerer i medarbejdere og kultur

Joe & The Juice arbejder med flere initiativer, der skal styrke medarbejderne og kulturen i kædens butikker. Træning, feedback, internationale karrieremuligheder og en ny ledelsesrolle skal bidrage til at udvikle den kundeoplevelse, som kæden er kendt for.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind