Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I optakten til højsæsonen er Djurs Sommerland blevet udpeget som den forlystelsespark i Europa, der giver de besøgende mest værdi for pengene. Kåringen er baseret på en vurdering af en række europæiske forlystelsesparker, heriblandt Liseberg i Sverige, tyske Hansa-Park og Disneyland i Paris. Det skriver Turisme24.dk.

Ifølge Touch Casino, der har stået for vurderingerne, er nogle af de aspekter, der har været i Djurs Sommerlands favør, at parken har Danmarks største rutsjebaner, flere end 60 forskellige forlystelser og tilbyder gratis parkering til alle besøgende.

“Det er altid dejligt at få anerkendelse for det arbejde, som alle kollegerne i Djurs Sommerland yder. Vi kender ikke til den pågældende kåring, da der findes mange af dem på internettet, men det er altid dejligt, når Djurs Sommerland bliver anerkendt for det produkt, vi nu yder,” siger adm. direktør Henrik B. Nielsen.

Mens forlystelsesparken på Djursland indtager førstepladsen, er listens andet danske islæt på top-20 – Tivoli – blevet nummer 16.

Læs hele historien på turisme24.dk

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Europas turisme ventes at vokse med 3,1 pct.

Europas rejse- og turismesektor forventes at vokse hurtigere end den samlede økonomi i 2026. Særligt internationale gæsters forbrug ventes at stige, viser en prognose fra World Travel & Tourism Council.

Log ind