Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er dyrt at være nordisk turist i Danmark for tiden, hvor 100 svenske eller norske kroner svarer til blot 64 danske kroner. De lave kurser og de stigende danske priser er med til at sætte en bremse i strømmen af turister fra de nordiske lande til Danmark. Det skriver Turistmonitor.dk.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i årets første fire måneder af 2019 var 324.745 svenske overnatninger i Danmark, mens det tilsvarende tal frem mod april 2023 lå på blot 277.761 overnatninger. For de norske turister er billedet det samme. Her er antallet af overnatninger faldet fra 291.715 i årets første fire måneder af 2019 til 240.357 overnatninger i samme periode i år.

At svenskerne træder på bremsen, når det handler om at rejse til Danmark, kan tydeligt aflæses i trafiktallene fra Øresundsbron.

Øresundbron oplyser, at den danske fritidstrafik med rabataftalen ØresundGO steg med 23 procent fra januar til maj sammenlignet med samme periode i 2019. Til sammenligning faldt den svenske fritidstrafik i perioden med 22 procent.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Hotellerne vokser trods fald i danske overnatninger

Danmark registrerede færre turistovernatninger i september end samme måned sidste år. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang, mens den samlede turisme fortsat ligger over niveauet fra 2025.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Log ind