Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Siden hotel- og konferencekæden Sinatur blev etableret i 2007, har den været ledet ud fra kerneværdier som nærvær, gastronomi, natur, bæredygtighed, ansvarlig samt respekt for naturen og mennesker. Disse værdier udgør nu selve fundamentet for forretningsstrategien. Derfor har Sinatur udarbejdet sin første impact-rapport.

“Vi har udarbejdet rapporten, fordi vi skal leve op til lovgivningen og dokumentere, hvad det er, vi gør. Derfor rapporterer vi efter UN Global Compacts principper. Men vi har også lavet den, fordi vi ønsker at fremtidssikre vores forretning - og vores planet. Vi har med rapporten et ønske om at fremhæve de ting, vi gør - og lære fra os, og inspirere andre til at tage ansvar ved at dele vores tilgang til og viden om at drive en ansvarlig forretning,” siger Claus Nielsen, direktør for Sinatur Hotel & Konference.

Læs hele historien på green-key.dk

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind