Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er ikke megen krise at spore, når Christian Wad kigger i omsætningstallene for hans restauranter og barer. Alligevel bider han mærke i, at noget er ved at ændre sig hos de danske forbrugere.

“Jubelåret 2022 er blevet afløst af fornuft og en lille smule påpasselighed,” siger Christian Wad, som bl.a. er medejer af Noho, Cork og Le Week-End Bar i København, til Børsen.

I 2022 brugte danskerne penge i et væk og valfartede på restaurant og bar. Nu oplever Christian Wad i stigende grad, at danskerne f.eks. dropper ét restaurant- og barbesøg om måneden. Det kan så småt mærkes på omsætningen. En omsætning, som indtil nu er pænt over 2019-niveau, men som ligger under 2022-niveauet.

Hvis danskerne mærker, at lønningerne ikke rækker så langt som tidligere, er der god grund til det.I 2022 drønede inflationen i vejret, og lønningerne fulgte slet ikke med. Ifølge Nordea blev der slået et hul i købekraften på omkring 5 pct. i 2022. Nu spår banken, at vi skal helt frem til 2025, før hullet er lappet.

Læs hele historien på borsen.dk (kræver login)

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind