Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Året er 1673, og Gertrud Nielsdatter er netop blevet henrettet for at have begået barnemord. Det er præmissen for en digital tidsrejse, som turister i København nu kan opleve.

Oplevelsen bliver formidlet gennem den nye app, Hidden Copenhagen, og som er blevet til i et samarbejde med University of Exeter’s Hidden Cities-hold samt historikere og arkæologer ved Københavns Universitet, Københavns Stadsarkiv, Center for Privacy Studies og Københavns Museum. Det skriver Turisme24.dk.

Med appen kan turister bevæge sig rundt i hovedstadens gader og stræder i selskab med den medicinstuderende Nils, som overværede obduktionen af Gertrud Nielsdatter.

Hidden Copenhagen er den syvende app i serien Hidden Cities. Den fungerer gennem GPS og giver brugeren mulighed for at skifte mellem et kort over det moderne København og København i 1674.

Læs hele historien på turisme24.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind