Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det enestående projekt med at forvandle det gamle Fysiurgisk Hospital ved Hornbæk Havn til et unikt, femstjernet luksus-hotel er rykket et skridt nærmere, for nu har de allersidste patienter forladt hospitalet.

Køberne af bygningen håber at åbne hotellet om to år, skriver Helsingør Dagblad.

Bygningens 5500 kvadratmeter fordelt på tre etager og et tårn oveni skal forvandles med cirka 70 hotelværelser samt restaurant i stueetagen og et spa-område. Og de planer er blevet modtaget med åbne arme af blandt andet Helsingør Byråd samt borgere og handelslivet i Hornbæk.

-Reaktionen har været alt overskyggende positiv. Vi har faktisk kun fået positive tilkendegivelser omkring vores projekt og vores tanker omkring ejendommen, siger Peter Julius Jensen fra Copi Group.

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind