Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det firestjernede Kurhotel Skodsborg ved Øresund kom ud af 2022 med et negativt resultat på 7.880.909 kr. efter skat. Det skriver Finans.dk.

”Årets resultat vurderes at være mindre tilfredsstillende, men på baggrund af flere positive månedsresultater acceptabelt under de givne rammebetingelser,” lyder det i ledelsesberetningen.

I flere år har coronapandemien været en medvirkende faktor til tab. Det gjorde sig også gældende i 2022. Men ikke mindst de stigende energiomkostninger har også spillet ind på resultatet.

”At drive et stort spa- og fitnesscenter, 96 deluxe hotelværelser, et brasserie, banquet og mødelokaler m.m er energikrævende,” skriver Susanne Åberg, adm. direktør for Kurhotel Skodborg A/S samt selskabet Sundhedscenter Skodborg, der ejer bygningerne, i en kommentar til Finans.

Dertil kom øgede omkostninger til vikarer som følge af manglede arbejdskraft, samt øgede leverandør- og råvarepriser.

Læs hele historien på finans.dk

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind