Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I slutningen af 2022 udvidede Hotel Fjordgaarden tilbuddet i deres kurbad med kosmetologbehandlinger. Det lader til at have været en god idé. Fjordgaarden har nemlig formået at veksle røde tal på bundlinjen i 2022 til et overskud i de første måneder af 2023. Det skriver hotellet i en pressemeddelelse.

Regnskabet for de første fire måneder af 2023 viser, at omsætningen er steget med 34 procent i forhold til sidste år.

Hotellets kurbad har etableret sig som en populær destination i Vestjylland, og i 2022 blev kurbadet anerkendt som Danmarks Bedste Spa ved Danish Beauty Awards.

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind